mallorca 2016

Vores Mallorca

Siden om det Mallorca vi kan lide

2016

29. januar

Det er de nyeste lam, vi nogensinde har set: navlestrengen hænger stadig ud af moderen, det ældste har lige lært at holde sig så længe på benene at det kan nappe sig lidt mad - det var lige før i den anden ende :-) - og den yngste kæmper stadig for at lære det, mens moderen ordner den sidste velkommen-til-verden rengøring.

Det var længe siden, vi havde været på Arco Iris, så vi besluttede en gåtur derned (vi trængte også til at få lidt skridt på Fitbit'en) og Menu del dia, og samtidig spørge, om vi måtte have lov til at få en pakke afleveret der. Kirsten har nemlig købt nye Fitbit-remme, men man kan ikke få en pakke afleveret til postbox-en og der er ingen postkasse hvor vi bor, så der kan vi heller ikke få den afleveret.

De tre retter inkl vin/vand koster stadig kun 9 euro. og man kan vælge mellem to af hver - det er da utroligt. Og samtidig blev vi inviteret til deres årlige "tak-til-vores-faste-gæster-for-i-år"-komsammen om aftenen: der bliver tændt et stort bål for at få gløder til grillerne, man griller selv men de giver kødet (pancetta, svinekoteletter, sobrasada, to slags pølser) samt brød, oliven, jordnødder, clementiner og rødvin/cola. Så vi sagde mange tak og kunne sidde udendørs (med godt med tøj på!) og lytte til den skønne lyd af mennesker (store og små) - uden at forstå et kvidder af det mallorcinske - der har det dejligt med hinanden. Det er fantastisk at blive inviteret med til.

28. januar

Selv om man er møgforkælet og er på ferie, kan der desværre godt snige sig nogle dage ind, hvor humøret ikke er lige så godt som de andre dage. Så er vores erfaring blevet at vi ofte kan få ændret på det ved at køre et andet sted hen, gøre noget andet, se noget andet. Sådan blev dagen i dag: hurtig ind i bilen og af sted!!! Vi holder meget af at sidde på torvet i Campanet og vegetere lidt, og jeg havde på et stort kort set en vej fra Muro op til Buger (som kan være på vejen derhen), som jeg gerne ville prøve. Den så, som jeg godt kan lide det, lille ud, men desværre fandt jeg den aldrig! Så efter en kop kaffe et andet sted, valgte vi en anden gammel vej mellem Inca og Campanet, hvor vi kom forbi en smuk udsigt, (selv det dårlig lys taget i betrangtning) vi godt kender fra tidligere, over blomstrende mandeltræer mod syd Serra de Santa Magdalena og Palmakanten.

Men skæbnen ville ikke at vi skulle indfange den dejlige stemning på torvet i Campanet i dag. Da vi havde kørt rundt i gaderne omkring torvet uden at kunne finde en parkeringsplads en fire-fem gange, opgav vi og vendte næsen hjemad. Det blev så igennem Buger, hvor vi tit har talt om at vi skulle sidde et sted og få en kop kaffe - vi har bare aldrig rigtig set nogle steder der var åbne. Det skal være i dag, tænkte vi og kørte på torvet efter et restaurant-skilt, men vejen fortabte sig i en-bils-bredde, og efter en rigtig køn tur rundt om byen var vi næsten tilbage ved udgangspunktet :-) SÅ er det tid til en eftermiddags-spadseretur, sagde vi til hinanden, og op ad en anden vej fra torvet (lukket for indkørsel) åbenbarede kirken sig og ved dens fod en hyggelig, enkel lille café, hvor nogle unge mallorcinske mødre efterhånden mødtes sammen med deres børn.

Eftermiddags-spadsereturen blev efter en øl og en meget lækker Pepito con lomo (sandwich med tynde skiver varm svinefilet) og en god lang stund neden for kirken. Det er en smuk lille by med mange fine udsigter, da den ligger højt, bl a som på billedet ovenfor til venstre med Campanet i bagggrunden. Vi skal tilbage til endnu en Pepito og endnu en gåtur, det kunne godt være et sted med gode foto-muligheder. Og så skal jeg finde vejen der blev væk, så kan vi også køre forbi nedenstående smukke udsigt igen! :-)

24. januar-28. januar

Efter en vidunderlig uge forlod vore unge venner os til morgen, og vi har brugt tiden på ikke så meget andet end af slappe lidt af og finde tilbage til vores egen tosomhed. På denne årstid er markedet i Alcudia ren rekreation, og man kan vel altid finde noget lækkert grønt, der vil pynte på middagsmaden - og så er det fantastisk hyggeligt at sidde over en kop kaffe og se på folk (mest lokale), der handler, eller standejerne, der har tid til at hyggesnakke med hinanden nu hvor det ikke er turistsæson. Skøn stemning i det danske forårsvejr vi nu har været velsignet med i godt en måned. Vi har aldrig været ude for så lang en periode med stabilt, godt vejr, mens vi har været her - det er skønt for os, men mallorcinerne er bekymrede for deres vandsituation og det er skidt.

Søndag eftermiddag tog jeg en tur i S'Albufera, hvor jeg blev overfløjet af "instrumentet" nedenfor, som for mig mest ligner noget fra dengang man var ved at opfinde flyvemaskinerne. Men man er selvfølgelig sin egen herre, så længe man er!!!

De første valmuer er sprunget ud, og mandelblomsterne er lige ved at være på toppen, skønt at de har så lang en blomstringsperiode, vi så de første fire udsprungne 20. december. Vi har selv købt lidt til blomsterkrukkerne, morgenfruer, torskemund og to kalaer - de sidste vil jeg meget gerne bruge til at fotografere, så jeg håber de vil sætte nye blomster i stedet for den, der er på vej ud.

17.januar-24.januar

Vi skulle tidligt op og være i lufthavnen kl 10 for at hente dejlige unge venner med børn. Vi har en tradition med søndagsfrokost på Ses Torres ved Ariany og skulle vi nå det i år, skulle det være i dag. Så vi var lige hjemme på Ca Na Eva og vende bagagen af, så drog vi af sted igen. Det var lækkert og livligt som sædvanlig, måske lidt ekstra livligt, for det var dagen for Beneides (velsignelse af dyr - og mennesker), så mange havde travlt, og nogle heste stod i transportvogne udenfor og forsøgte at sparke sig vej ud.

Det fine vejr var en velsignelse, vi var i Alcúdia og til marked i Sineu, hvor der også er dyr (haner, hunde, får, duer, kyllinger, burfugle) at se på; vi stak næsen indenfor i kirken og så hvor køn den er blevet efter i en del år at have været lukket og under restaurering. Og så en ”påtvunget” tur til Palma, fordi firmaet, vi har lejet bil i, og vi åbenbart havde misforstået hinanden, så vi måtte ind og lave ny lejekontrakt, og ”det skulle være nu!” Alt løste sig dog fint, og vi havde en dejlig tur, bl a med besøg hos glaskunstneren Giorgia Rei og frokost på torvet ved kirken Santa Eulalia.

Af hensyn til børnene prøvede vi på ikke at fare alt for meget omkring, men i Outlet’et efter Palma var det åbenbart alligevel blevet for meget: ”Ikke mere, far” hviskede den yngste i hans øre. Så de sidste dage var vi i Ca Na Eva, og blev inviteret til ”Askepot”-bal, hvor vi kun måtte komme i bestemte farver påklædning, af den ældste.

Og vi fik alle sammen oplevet stærene, som i år er ekstremt talrige, vi har aldrig set flere her. Og de er også ekstra flinke i år: næsten hver morgen og aften kommer nogle millioner (uden at vi har talt helt nøjagtigt!) lige hen over huset, ofte hører vi suset fra vingerne, inden vi ser dem. Vi har stået i flere minutter under et kilometerbredt bølgende stærebånd.

14.januar

Et lille yndlingssted, vi ikke har nået endnu, er den lille café ved Coves de Campanet, hvor vi nyder freden over udsigten op mod Campanet – og en kop kaffe. Og så er der en stor samling katte, som tit foretager sig noget hyggeligt fjollet. Så vi tog en tur derhen i forbindelse med mit aldrig fuldførte projekt ”Fotografere Mallorca Rundkørsler” – vi er begge to ret fascineret af, hvad de benytter de mange rundkørsler til at udstille. Her er et par forskellige eksempler.

11.januar

Vi har fået læst nogle bøger i år, også jeg. Kirsten plejer at være flittigst, og er det også i år. I lufthavnen ser vi altid, hvad der ligger på tilbud hos A.W.Smith, og i år røg der en del med, bl.a. Den Hundredårige og to af Paolo Coelho, som jeg godt kan lide (og som er rigtig god til titler, der fanger mig). Egentlig kiggede jeg efter bøger af Ali Smith, bl.a. en der hedder To Be Both, som en ven var meget begejstret for. Den fandt jeg ikke, men jeg fandt en, Just Kids, som jeg lige var faldet over en anmeldelse af kort forinden. Den er skrevet af rocksangeren/digteren/billedkunstneren Patti Smith (som jeg ikke kendte meget til, udover navnet), og er erindringer om hendes og fotografen Robert Mapplethorpes (som jeg altid har været vild med) mærkelige, fantastiske venskab/kærlighed/kunst- og skæbnefællesskab i New York i slutningen af tressserne/halvfjerdserne. Den gik lige ind (bortset fra den overvældende name-dropping som åbenbart hører sig til, alle nævnt, ingen glemt!). Og så har jeg også fået hørt noget af hendes tidlige musik på YouTube.

Det vigtige ved 11. januar (bortset fra det smukke tal) er, at det er dagen hvor jeg mangler 11.000 skridt i at runde 4 millioner skridt, siden vi begyndte med Fitbit’en 21. december 2014. Og det har jeg tænkt mig at fejre ved også at runde 20.000 skridt på en dag – og det ville Kirsten gerne med på. Så vi startede tidligt på formiddagen med en ekstra stor rundtur i vore nære omgivelser, men vi havde ikke taget så meget proviant med, så på et tidspunkt følte vi os temmelig trætte og blev enige om at vende hjem. Og det var godt, for den sidste kilometer gik meget langsomt. Vi havde ”kun” gået godt 17.000 skridt, og det var jo skidt. Men en rest god risotto gav fornyede kræfter, og vi blev enige om tage ned til S’Albufera og gå de resterende. Det var dejligt vejr og vi havde fået fornyede kræfter, så vi tog turen frem og tilbage langs den ene ”korte” side af området – og da vi kom hjem og checkede, havde vi gået 27.482 skridt, så vi ”vandt” både et Fitbit-badge for 20.000 og 25.000 skridt på sammen dag. Og de 4 millioner!

 

 

 

 

 

Så nu må vi se, om lyst og energi også rækker til at forcere de 30.000 en dag, mens vi er her. Sjovt er det jo på en eller anden måde! :-)

 

 

FIREMILLIONERSYTTENTUSINDETREHUNDREDEOGNIOGTYVE

3.januar

Det var også tid til en tur til fugleskjulene i S’Albufera, men den tog jeg alene, Kirsten havde en bog, der kaldte højere end fuglene. Jeg synes ikke der er så mange fugle, hverken arter eller antal som der var for nogle år siden, i hvert fald ser jeg dem ikke – men måske er det fordi jeg kommer midt på/sent på dagen. Og i et af de første skjul var der meget lidt vand i år, det gav så plads til en stor mængde Hvidbrystet Præstekrave. Men der er altid skønt at gå rundt, og jeg var heldig rent fotograferingsmæssigt at komme tæt på en Sultanhøne, der først opdagede mig efter et stykke tid.

2.januar

Hvert år har vi haft en idé om, at vi ville oftere ind og se til Palma, og det er ikke blevet til meget. Så vi tænkte at hvi vi kom tidligt i gang i år, så… Vi kan bedst lide at parkere ved Plaça d’Espanya, og gå ned til centrum derfra, ned gennem Carrer dels Oms med hyggelige gadecafeer, et rigtig godt (dyrt) bageri og fotobutikken Fotoruano, hvor jeg kan ose lidt. Man kommer ud ved Ramblaen, hvor der i dag stadig var julemarked (indtil Hellig Tre Konger), og hvor der om lørdagen også er marked for gamle bøger lige overfor.

Vi skulle til glaskunstneren Giorgia Rei på den anden side af Born, og vi skyndte os derhen, hvis der nu kun var formiddagsåbent. Heldigvis kom faderen, som også er med i butikken, lige da vi kom, så vi kom ind og glædede os over smykkerne og forretningen, og købte som sædvanlig nogle små ørenringe. Vi ville have spist frokost på en dejlig lille mallorcinsk restaurant på vej fra Giorgia Rei til Kunstudstillingen Es Baluard, men den var desværre lukket, og da vi ikke havde lyst til at sidde i cafeen ved Es Baluard (den blev restaureret så rædsomt sidste år) tog vi turen tilbage til torvet ved kirken Santa Eulalia, hvor vi godt kan lide at sidde i en blanding af fred og ro og almindeligt liv, fx med børn der leger, og spiste frokost.

Jeg ville alligevel gerne lige forbi Es Baluard, så vi gik hurtigt tilbage igen, men der var ikke rigtig noget jeg skulle se. Klokken var også blevet mange (jeg vil helst undgå at køre i Palma i mørke), så vi tog en rigtig Fitbit-tur ad Passeig de Mallorca langs med Torrent de Sa Riera, ned ad Av de Portugal og tilbage til bilen – det var lidt af en rundtur, men vi kunne gå stærkt En dejlig dag i Palma.

 

1.januar 2016

Vi ville starte det nye år med frokost på et af vore yndlingssteder, så vi pakkede ”kurven” og tog til en bæk mellem det gamle Alcúdia og Pollenca. Vi glædede os til at sidde og nyde stilhed og et par fugle, men startede med noget af en overraskelse: der var næsten ikke noget af bækken tilbage, som billedet viser (på sidste års side er et billede fra nøjagtig samme sted). Det der ligner udtørret græs i år, var vandplanter sidste år – det viser hvor meget Mallorca savner regn. Men der var lige hyggeligt at være, og fugle var der også stadig, isfugl og bjergvipstjert bl.a.

31. december

En god ven har foræret mig et par mellemringe til mit kamera, et Lumix GX7, så jeg kan fornøje mig med at tage makrofotos, som jeg holder meget af. Der er mange gode billeder i den verden, man kan komme tæt på, fx insekter, blomster, vanddråber, og jeg prøvede det af til morgen på en julestjerne, vi har købt til at stå i en krukke udenfor. Og på en myre, der var ved at forslæbe sig. Billederne er ikke helt, hvor de skal være, det er utroligt svært at få skarpheden rigtig, men jeg synes godt om dem.

Vi havde mødt værten fra Arco Iris den første aften, da vi handlede i supermarkedet, og var heldige at han stadig havde et bord til nytårsarrangementet, så der var vi som de eneste udlændinge, men fik kindkys og omfavnelse, som om vi hørte til, da de 12 druer var spist til de 12 klokkeslag, der markerede det nye år. Da der blev skruet op for musikken, trak vi os hjem og startede det nye år mere stille Vi fik en fire-retters menu, der begyndte med en elegant salat, fortsatte med en skøn fiskesuppe og stykker af helstegt pattegris, og sluttede med lidt dejligt sødt. Det var en meget fin sidste aften i 2015.

27. december

Det var helt vemodigt at aflevere Christopher i lufthavnen, så vi kørte videre ned til Campos og købte ind i SUMA til frokost ved Ses Salinas, saltinddæmningsområdet med flamingoerne. Som sædvanlig var der den skønneste ro, hele landskabet udstråler ro. Og da her er meget tørt i år, kunne vi komme til at gå en tur ind i området, som vi normalt ikke kan, fordi der er lerveje som bliver skøjteglatte ved bare den mindste smule fugt. Der var en flot ravn.

20.december-26.december

Vi skulle tidligt op og hente Christopher i lufthavnen ved 10-tiden, han skulle være her julen over. Det blev en skøn uge, vi startede om eftermiddagen og han var grillmester (det er i parentes bemærket første gang, vi har grillet hernede, det er ikke mange gange vejret er til det på denne årstid), så det var en ekstra fornøjelse at gøre klar ude i haven til det – og opdage at der var gas til det også! Så vi sad ude og spiste tidlig aftensmad fra godt fire til godt fem, da det pludselig blev meget køligt. Skønt var det, og såmænd også den næste dag!

Vi var på marked, gik lange ture i Arta-bjergene, Boquer Valley ved Pollenca og langs med vandet mellem Can Picafort og Son Real, kortere ture omkring her – vi købte ind og lavede mad sammen, snakkede, grinede, fjollede og var alvorlige; og lod os alle sammen have plads. Sov kort eller længe efter behov – og spillede Football Manager om aftenen!

Det var en meget fin uge, der lige pludselig var væk.

Lørdag 19. december 2015

SAS havde en afgang ved halvtretiden om eftermiddagen, og den forkælede vi os selv (og Jasper som var rar at køre os) med. Skal vi af sted med morgenflyverne, skal vi så tidligt op at vi alle har morgenkvalme i flere dage. Det har vi prøvet mange gange, så vi ved at det er en velsignelse at være fri for . Flyturen gik godt, men vi var en del, der kiggede smånervøst på hinanden lige før afgang, da der var vedvarende ”knirkelyde” (som gummi der gnider mod metal) fra vingerne. Men vi regnede med, at alt var ok, og personalet sad jo også roligt ned. Det kom lidt igen på vej op, og da vi skulle til at lande. Jeg sagde det til kabinepersonalet, da vi stod af i Palma, og det viser sig, at derfra hvor de sidder, har de ingen chance for at høre det. Men de sagde at flyet jo altid blev grundigt checket inden hver afgang, men de ville selvfølgelig sige det videre med det samme. Jeg burde vist skrive til SAS og spørge hvad man egentlig gør?

Vi kom til Palma lige inden skumringen, så vi kunne glæde os over de høje palmer i lufthavnen – og til Ca Na Eva, da det var blevet mørkt. Vi nåede ned i supermarkedet og handle lidt (blev budt velkommen igen af nogle af personalet, utroligt), lave mad og pakke nødtørftigt ud. Så var dagen brugt.